Skyd din PR udenom betalingsmurene

Home » Skyd din PR udenom betalingsmurene » Blog » Skyd din PR udenom betalingsmurene

MoneyAndMedia

Det er en stor fordel, når presseomtale kommer på nettet. Men betalingsmure ødelægger lidt af festen.

Du kan linke til omtalen i nyhedsbreve, på din hjemmeside og på sociale medier. Bare ikke når artiklen er gemt bag en betalingsmur.

Flere medier har indført en betalingsmur, som begrænser adgangen til artiklerne.

Betalingsmure i november 2014 på de store morgenaviser:

Politiken: Man kan læse 25 artikler gratis pr. måned (utæt betalingsmur)
Berlingske: Man kan læse 10 artikler gratis pr. måned (utæt betalingsmur)
JyllandsPosten: En del artikler er “JP Premium” som kræver abonnement, før man kan læse dem (delvist tæt betalingsmur)
Børsen: Næsten alle artikler kræver abonnement (tæt betalingsmur)

Medierne med gratis artikler (Politiken og Berlingske) er mest velegnede til PR, fordi du kan linke til indholdet, og læserne kan læse det indenfor deres antal gratis artikler.

Medierne med tæt betalingsmur kan folk ikke læse, medmindre de har abonnement, og det er der ikke ret mange, der har pt. (november 2014).

(Og nej, du må ikke bare kopiere artiklen og lægge den på din egen hjemmeside uden at spørge mediet om lov. De har ophavsretten, også selvom du er den eneste kilde i artiklen.)

Avisartikler på Facebook, LinkedIn og Twitter

Facebook og LinkedIn prøver at vise lidt af indholdet, hvis man linker til en webside. Det fungerer bedst på medierne med utæt betalingsmur, dog viser nogle aviser som f.eks. JP så meget af indholdet, at det fungerer på de sociale medier.

Twitter viser også indhold, det er dog ikke umiddelbart synligt i feedet som på LinkedIn og Facebook.

PS: Vil du læse flere af denne slags artikler? Så skriv dig op til mit nyhedsbrev her.

Flere artikler om at skabe presseomtale
One comment
  1. Pingback: Hessellund Consult – Sådan vælger du det rigtige medie